Bækkenbundsøvelser

Er knibeøvelser / bækkenbundsøvelser vigtige?

Er baekkenbundsøvelser vigtige? Det helt korte svar er ja. Bækkenbundsøvelser er meget vigtige. Især efter graviditet, men også under.

Hvorfor skal man lave bækkenbundsøvelser?:

Slap bækkenbund kan medføre:

  • Nedfalden blære og livmoder
  • Hæmorider
  • Anal inkontinens
  • Urininkontinens

Der er rigtig mange der tror, at et par måneders træning er tilstrækkeligt. Det forholder sig dog ganske anderledes i virkeligheden. Det er nemlig noget, man bør gøre dagligt resten af livet! Der er ej heller nogen grund til at vente med træningen, til man bliver gravid, eller til man har født. Der er nemlig rigtig mange fordele, der medfølger med et stærkt underliv og ligeledes mange ulemper ved et slapt bækkenbund desværre.

Har man en slap bækkenbund kan det f.eks. medføre, at hele bugen hænger nedad, og det giver et skidt pres på andre organer, som tarmene f.eks. Det problem man oftest ser, der kommer som følge af en slap bækkenbund er inkontinens, hvilket mange kvinder har udfordringer med efter fødsel.

På den anden side, er der også mange fordele ved at have en veltrænet bækkenbund. Det giver et bedre tarmsystem, der mindsker risikoen for hæmorider og forstoppelse, men der er også langt mere nydebare fordele. Bækkenbunden spiller nemlig en ganske stor rolle i sexlivet. Når man får en orgasme, er det i virkeligheden bækkenbundsmuskulaturen, der trækker sig sammen. Ligeledes når man er ophidset, spænder man i den muskel, der er med til at opbygge den seksuelle lyst.

Når man har sex, spænder og slapper man hele tiden af. Hvis man så har en stærk muskulatur, vil man faktisk føle / mærke mere. Omvendt vil man så også føle / mærke mindre, hvis muskulaturen er slap.

Så det er altså bare at komme i gang med det samme med bækkenbundsøvelser bl.a. 🙂

Gode knibeøvelser / bækkenbundsøvelser

1. Langsomme knib
• Knib alle musklerne sammen, og hold spændingen, mens man langsomt tæller til 3.
• Slap af, og tæl til 5.
• Gentag spændingen.
• Over et par uger kan man træne sig op til at kunne holde spændingen, mens man tæller til 10.

2. Hurtige knib
• Spænd alle musklerne i bækkenbunden hurtigt og slip – 1 knib per sekund. Gentag 10 gange.

3. Elevatoren
Princippet i denne øvelse er, at du løfter spændingen op, og slipper den langsomt.

• Start med at knibe musklerne ved endetarmen helt sammen. Spænd så også musklerne omkring skeden, og flyt spændingen så den også involverer urinrøret.
• Hold spændingen om alle åbninger, imens du tæller til 5. Slip dernøst langsomt spændingen omkring urinrøret, dernæst omkring skeden og til sidst endetarmen.

4. Jadeæg
• En helt anden måde at træne bækkenbunden på er at gå med jadeæg. Jadeæg er stenæg, man placerer i skeden og bruger musklerne til at holde det inde med. Det er en virkelig effektiv måde at træne bækkenbunden. Til en begyndelse med skal man kun holde ægget inde i et par minutter hver dag.

knibeøvelser - bækkenbundsøvelser

Se alle tilbud her